Mastering

Mastering og Premastering

Med det stigende antal Masteringhjemmestudier, som i dag bruges til lydproduktion, er det blevet endnu mere nødvendigt end tidligere med en egentlig mastering af dine mix. Vores mastering-studio tilbyder denne service.

I de professionelle studier har man i mange år kendt betydningen af en professionel mastering, udført af et mastering-studie med de rigtige værktøjer og ører. Derfor holder de professionelle studier sig f.eks. langt væk fra mastering-kompressoren når de mixer, og overlader denne del af arbejdet til mastering-teknikeren. Det er, med andre ord, vigtigt at det studie, som mixer musikken fremstiller en ”mixmaster” der ikke er master-komprimeret og med så meget ”headroom”, at der er plads til at arbejde for mastering-teknikeren.

Mastering foretages på specielle workstations som f.eks. SonicStudio eller Sadie, som er bygget til denne specielle opgave.

Mastering-teknikeren kan så give dine mix det ekstra pift der skal til, for at gøre din produktion høreværdig og ensartet i lydbilledet. Der er her stor forskel på arten af musik. Det bør f.eks. være indlysende, at ”heavy metal” skal behandles helt anderledes end klassisk musik og jazz, og man derfor ikke ”bare kan trykke på en mastering-knap” i computeren, selv om mange produktioner i dag lyder som om man netop har gjort dette.

I klassisk musik og i det meste jazz, ønsker man meget dynamik (dvs. meget stor forskel på den svageste og kraftigste passage i musikken), mens man i f.eks. rock musik ønsker en langt kraftigere kompression, så musikken hele tiden fremtræder med en kraftigere lydstyrke. Dette og det rigtige styrkeforhold mellem de enkelte numre, sørger mastering-teknikeren for, foruden en masse andre detaljer, som f.eks. hvordan man komprimerer i bassen og i mellemtone- og diskantområdet

Når musikken er mastret, fremstiller mastering-teknikeren det man kalder en ”Premaster.” Dette er en ren teknisk process, som ikke indebærer noget lydarbejde, men som sikrer, at musikken kan fremstilles korrekt på fabrikken. I Premasteringen bliver f.eks. CD’en givet de nødvendige PQ-koder og evt. forsynet med de af Gramex tildelte ISRC-koder. Mastering-studierne kan naturligvis tilbyde ren Premastering, men vær opmærksom på, at der ikke bliver foretaget egentligt lydarbejde her.

Bemærk i øvrigt, at hvis du skal have fremstillet Vinyl plader, kan dette kræve en særlig master, som adskiller sig fra en CD-master, da mediernes individuelle egenskaber stiller forskellige krav hertil. Se evt. artiklen om “Vinyl produktion”.

Har du spørgsmål…?LOGO ok 2014
Vi står altid parat til at hjælpe dig gennem din lyd-produktion.
Kontakt os på tel. 33 12 30 12 eller via info@dancd.dk

Professionel full service producent af digitale og analoge medier. Vi tilbyder desuden udarbejdelse af grafisk design og tryksags-fremstilling, lige fra plakater, løbesedler, annoncer og visitkort til bogproduktion.