Vinyl presning og produktion

Fremstillingen af de analoge vinylplader eller grammofonplader, er et kapitel for sig! Vi varetager den fulde produktion fra A-Z – ikke kun presningen. Det vil sige at flere omkostningstunge dele af processen er enten helt fraværende eller minimale.

Som den ældste udbyder af vinylplader i DK, har vi et meget langt og grundigt erfaringsgrundlag. Vores produktionskapacitet er enorm. Fabrikken bruger egne skærestudier, egne lydstudier, trykkerier, varetager intensiv kvalitetskontrol og pakker m.m..

Infrastrukturen er, kort og godt, noget nær 100% dækkende og velkørende, og vi kan derfor både holde et stærkt konkurrencedygtigt prisniveau alle kan være med til og, ikke mindst, overholde vores leveringsaftaler.

For standard ordrer kan vi levere allerede efter kun ca. 25 arbejdsdage,
(pr. 19.02.2026 midlertidigt forlænget op til ca. 45 arbejdsdage pga. et tiltagende arbejdspres),
hvis man ikke ønsker testpres forud. Testpresset tager kun ca. 15 arbejdsdage.

Send os en briefing på dine ønsker – så returnerer vi til dig med det nødvendige hurtigst muligt.

Vi fremstiller fra 300 stk. og opefter, både 7”, 10” og 12” sort vinyl. Farvet vinyl starter ved min. 500 stk.

Ved vinylproduktion benytter vi både den gamle teknologi og håndværkskunnen tilsat moderne knowhow – og har yderligere udvidet den allerede store “maskinpark” med flere topmoderne pressemaskiner.

Laquer skæring

Til forskel for de digitale medier, stilles der ved vinylfremstilling, særligt ved selve skæringen, krav til den enkelte medarbejder der beskæftiger sig hermed, idet resultatet i høj grad beror på kendskab til vinylens særegne egenskaber og på den håndværksmæssige kunnen til at udnytte disse.

DMM skæring.
For info om DMM (Direct Metal Mastering) skæreteknikken, se linket hér

Ved selve presningen af vinylpladerne benyttes der udelukkende såkaldt “Jomfru vinyl”, dvs. ren vinyl som aldrig har været brugt til andre formål. Vinyl kan bruges flere gange og den overskydende vinyl fra produktionerne genanvendes da også: Den granuleres og kan benyttes igen til andre og mindre krævende produktioner, såsom farvede LP’er, Picture discs og Splatter LP’er, hvor lydkvaliteten ikke er så vigtig. Desuden kan vi fremstille sorte vinyler af dette, med en lydkvalitet der svarer til farvede vinyler.

Se også under Økologiske produktioner.

Download Service

Vi tilbyder desuden en download service, for dem der ønsker at give deres kunder, muligheden for at downloade en digital MP3 version.

Find mere information om dette under:

Vinylplader kan ikke maskinpakkes – alt håndpakkes på de relevante måder

Vi leverer alle formater:

7” • ca. 40 g. vinyl

Anbefalet* spilletid pr. side:
45 rpm op til max. 4:10 min.
33 rpm op til max. 5:45 min

10” • ca. 100 g. vinyl

Anbefalet* spilletid pr. side:
45 rpm op til max. 8:30 min.
 33 rpm op til max. 11:30 min

12” • ca. 140 el. 180 g. vinyl

Anbefalet* spilletid pr. side:
45 rpm op til max. 12:00 min.
33 rpm op til max. 17:30 min

*Bemærk at mange variationer er mulige – vores anbefaling er kun at opfatte som en tommelfingerregel.  Principielt set kan der skæres over 30min. pr. side, hvis det skulle være…men ikke uden konsekvenser fordi: Maximal spilletid på vinylplader er direkte relateret til selve lydproduktionen, typen af musik og til specielle individuelle ønsker.
F.eks.: Jo højere volumen er og jo mere bas vinylen skal indeholde, jo kortere spilletid.

Den færdige presning kontrolleres

• Sort vinyl er det mest anvendte og mest hi- fi korrekte, men vi kan levere langt over 100 forskellige farver og transparens, samt picture discs m.m. Se artiklen herom.

• Vores standard vægt på 12” vinylen er ca. 140 gr. ligesom en tungere version i 180 gr. er en mulighed. Der er dog ikke lydmæssige forskelle på de 2 versioner.

• Til forskel fra digitale medier, er det med vinylmediet muligt at få testpres til godken- delse, før det endelige oplag presses. Dette tilvalg anbefales som regel.

Tryksagerne

Fremstilles i offset tryk, som oftest i CMYK- farver. Til selve vinylpladen skal der fremstilles 2 labels. Der kan leveres standard inderposer med eller uden foring, sorte, hvide eller med tryk på. Selve coveret kan være enkle såkaldte Disco-bags uden ryg, som oftest bruges til promoversioner. Eller der kan fremstilles 2 s. sleeves m. 3 mm ryg i kraftigere karton, både 300 og 350 g., med offset tryk eller 4 s. Gatefoldsleeves ditto, men med 6 mm ryg. Eller enkelt sleeves med 5 mm ryg (WideSpine sleeves) til 2 LP’er, for 3-4 LP’er med 8 mm ryg etc.
Der kan trykkes på begge sider at kartonet – indersiden (den ubestrøgede side) benyttes, hvis man ønsker en mere ru og mat overflade. Der er nærmest ingen grænser for pakningens form.

Andre tryksagsdetaljer såsom mat lak, laminering, specialfarver, præg, udstansning m.m. er naturligvis også mulige.

Der kan fremstilles og ilægges tekstark, plakater, download- links etc. – vi kan håndnummerere omslagene med unikke numre og der kan eksempelvis kombineres med indsatte digitale medier: En CD-Audio eller en DVD.

Materialekrav

Master : WAV-filer. Sendes til os i en zipped fil incl. trackliste med tydelig ang. af side A og B – helst i hver sin mappe. Navngives med kat. nr. og indhold. Sendes adskilt fra grafikken (i sit eget link).

Grafik : Trykklare højtopløste pdf-filer, udarbejdet efter vore specifikationer. Hver del navngives med kat. nr. og indhold. Tracklisten medsendes. Sendes adskilt fra  Masteren (i sit eget link).
Husk ncb-logo og katalognummer.

Uploades via wetransfer.com Kan også sendes direkte via mail.